Om eSportmessen Sønderborg

Esportsmessen Sønderborg er et samarbejde mellem Business College Syd og Sønderborg eSport, hvor vi samler hele gaminguniverset under ét tag!

Dagen byder på aktiviteter, turneringer og spændende stande, hvor både gamere, forældre, undervisere og nysgerrige kan opleve alt det nyeste inden for eSport, teknologi og digital kultur.
Her kan du prøve kræfter med spil, møde lokale foreninger, udfordre vennerne i turneringer – eller bare nyde stemningen blandt ligesindede gaminginteresserede.

Der vil være massere af turneringer på dagen, så du kan følge med, når deltagerne kæmper om sejren i nogle af de mest populære spil.

Esportsmessen handler ikke kun om spil – det handler om fællesskab, viden og oplevelser.
Vi skaber et rum, hvor man kan mødes på tværs af alder og interesse, dele passionen for gaming og blive inspireret af eSportens mange muligheder.

Tidligere år har vi haft besøg af profiler som Nikolaj Sonne, Jakob Stegelmann (Troldspejlet), Pimp, Politiets Online Patrulje, Jaxstyle, Robinsamse, Maxsa og mange flere.

Glæd dig til endnu flere fantastiske dage, hvor gaming, teknologi og fællesskab går op i en højere enhed – lige her i Sønderborg på Business College Syd!