Frivillig til eSportsmessen 2026

Bliv frivillig til eSportmessen 2026

Vil du være med til at skabe en fed eSportmesse og blive en del af holdet bag?

Vi søger frivillige, der har lyst til at give en hånd med før, under og efter eSportmessen 2026 på Business College Syd.

Du behøver ikke være ekspert i esport eller gaming. Det vigtigste er, at du har lyst til at hjælpe, tage del i fællesskabet og være med til at skabe en god oplevelse for både gæster, udstillere og de andre frivillige.

Vi søger hjælp på følgende dage:

Fredag d. 13. november – Opsætning
Her gør vi messen klar. Der skal blandt andet sættes borde og stole op, klargøres områder, flyttes udstyr, sættes skilte op og sørges for, at det hele er klar til dagen efter.

Lørdag d. 14. november – eSportmessen
På selve messedagen har vi brug for hjælp til forskellige opgaver rundt omkring på messen. Det kan blandt andet være ved aktiviteter, information, praktiske opgaver, hjælp til gæster og meget mere.

Søndag d. 15. november – Nedtagning
Når messen er slut, skal det hele pakkes sammen igen. Her har vi brug for ekstra hænder til oprydning, nedtagning og til at få områderne tilbage, som de var.

Du bestemmer selv, om du kan hjælpe én, to eller alle tre dage.

Hvad får du som frivillig?

Som frivillig bliver du en del af crewet bag eSportmessen og får mulighed for at opleve messen fra en helt anden side. Der vil selvfølgelig også være mad og forplejning, mens du hjælper.

Vi sørger for, at du får information om dine opgaver og tider inden messen.

Du skal være minimum 16 år for at tilmelde dig som frivillig.

Har du lyst til at være med?

Udfyld tilmeldingsformularen her:

Navn
For at være frivillig til eSportmessen er det et krav man er over 16 år gammel.
Hvornår kan du hjælpe?
Hvilke opgaver vil du helst hjælpe med?
Vi vil inden messe klæde folk på så godt som muligt ved de forskellige stand
Mad og forplejning
Som frivillig sørger vi naturligvis for gratis mad og forplejning under eSportmessen. Der vil være mad, drikkevarer og snacks til de frivillige, så du kan holde energien oppe gennem dagen. Husk at oplyse i tilmeldingsformularen, hvis du har allergier eller særlige kostbehov.
Samtykke til behandling af oplysninger
Når du udfylder formularen, behandler vi dit navn, din alder og din e-mail med det formål at kontakte dig vedrørende frivilligt arbejde på eSportmessen. Oplysningerne behandles kun af arrangørerne og slettes senest 3 måneder efter afholdelsen af arrangementet, medmindre du bliver frivillig og oplysningerne fortsat er nødvendige. Du kan til enhver tid kontakte os vedrørende dine oplysninger. Du har ret til indsigt, rettelse og sletning samt ret til at klage til Datatilsynet.